Exercise, exercise, exercise!

Det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg sidst har skrevet herinde. Det skyldes til dels, at jeg ”desværre” ikke har så meget at berette om, sådan rent missionsmæssigt. Jeg har en vældig masse at fortælle om, men det omhandler stort set bare sport og hygge med gutterne :-)

Mange dømmer missionen her til Kosovo, som ren ”badeferie”. Og ja, det er det til dels også – men så alligevel langt fra. KFOR-styrken er repræsenteret af ca. 18.000 soldater med nationaliteter verden over. Den danske KFOR-styrke består af lidt over 300 mand. Hvis man fjerner KFOR fra hele Kosovo, så er det sikkert som amen i kirken, at Kosovo vil ende præcis i samme situationen, som det stod til i 1999, hvor albanerne og serberne var i store konflikter. Så rent missionsmæssigt, så er det KFORs tilstedeværelse, som gør stedet så fredeligt, som det er. Der hersker derfor også meget stor tvivl, om missionen nogensinde vil lukke ned, for som det står nu, er Kosovo ikke klar til at klare sig selv – og det vil de ikke være i de næste mange år. Man har dog ofte varslet om nedlukningen på flere hold, og vi pakker også allerede ting og sender dem hjem, ”hvis nu missionen pludselig lukker”. Faktum er, at selvom lille Danmark vælger at trække sig fra Kosovo, så vil der stadig være mange nationaliteter repræsenteret for KFOR – og det vil kun være et politisk nederlag for Danmark, hvis vi vælger at nedlægge støtten til KFOR.

Hvad der er mere aktuelt for tiden vi går i møde, så vil der være NATO-topmøde d. 10. december, hvor man beslutter sig for, om Kosovo skal erklæres selvstændige. I juli måned havde man også afsat en dato, men den blev udskudt, så med stor forventning bliver mødet også udskudt denne gang, hvilket så betyder at der først vil blive arrangeret et møde engang næste år. Hvis man rent faktisk kommer til enighed og derfor vælger at erklære Kosovo selvstændigt, så vil der rent praktisk ske dette, at albanerne vil fejre, mens serberne vil demonstrere specielt i Mitrovica, da de som nævnt tidligere bor tæt op af albanerne. Disse demonstrationer kan blive meget små og næsten ligegyldige, men de kan også være en gentagelse af 2004, hvor demonstrationerne gik helt amok. Det er så her at vi kommer ind i billedet, da vores PNIF-kompagni (Udtales ”pinfer”) træner CRC (Crowd Riot Control) til hudløshed. CRC er også kaldet ”blå kæde”, hvor man stiller op med blå hjelme, skjolde og benskinner for derefter at imødekomme demonstranter. Præcis samme scenarie, som i ser hjemme på Jagtvejen – forskellen er bare, at hernede kan der på et par timer samles mere end 50.000 serbiske demonstranter. Til CRC bruger pinferne også deres panserede køretøjer, så de indgår selvom også i træningen. Da de jo altid mangler momenter (altså folk der kan agere demonstranter og kaste vandflasker på dem), så stiller vi indimellem som momenter. Så prøver vi at presse dem mest muligt, så de får mest træning ud af det. Det betyder også, at vi giver den en ekstra skalle, hvilket selvfølgelig bliver gengældt når vi bliver arresteret af militærpolitiet eller lign. Det giver lidt knubs ind imellem – både til pinferne og os – men det er helt klart den bedste måde at træne på. Vi kaster kun med ½-liters vandflasker – i en skarp situation ville det selvfølgelig være brosten, der ville blive kastet med.

Træning, træning og atter træning. ”Worst case scenario” har minimale chancer for at ske – og så skal de scenarier selvfølgelig trænes! Så vi har samtidig kørt større shelter-øvelser, hvor vi træner procedures, hvis lejren pludselig skulle komme under beskydning. Chancen er forsvindende lille for at lejren bliver direkte angrebet, men derfor indøves procedures naturligvis, så vi altid er klar. Samme princip gælder brandøvelser, da man jo aldrig kan øve det nok (desværre). Så vi får ugentlig en uanmeldt brandøvelse, så vi ikke glemmer procedurerne.

Vi har efterhånden klaret en del CIVIC opgaver, hvor vi er ude og lave arbejde for de lokale. Vi har lige overstået et projekt, hvor vi fik lagt kloakrør under en vej, for derefter at hæve vejen, da den nærmest står i vand, så snart det regner en smule. Opgaven blev udført ganske godt, og det kan ca. 2000 mennesker nyde godt af, når sneen falder senere. Ud over graveopgaver, så bliver der også bygget småting, som fodboldmål til skolerne i området. Sidste nye større projekt for os ingeniører er en bro over floden Ibar, hvor vi pt. er ved at skaffe materialerne hjem.

Ellers går det rigtigt godt. Folk er begyndt at ryge på leave fra en side af, så vi mangler altid en 4-5 mand. Min tur er som sagt d. 28. November, så der er lidt tid igen. Det er nu heller ikke fordi jeg tæller dagene, da jeg som sagt har det ganske godt hernede. Efteråret er kommet, så temperaturen er lige omkring frysepunktet. Vi har regn for det meste, eller også er det bare overskyet. I går var vi oppe på det bjerg, hvor vi har sprængningstilladelse – og ja, der blev vi nødt til at aflyse pga. vejret. Se billedet for større forståelse :-)

Hav det godt derhjemme og håber i nyder det kedelige efterår! Der går nok ikke så lang tid før næste update, men der skal selvfølgelig også være noget at skrive om – andet end badeferie og hockey-turneringer ;-)

(En flot udsigt på toppen af bjerget på Dancon Marchen, 25,2 km i hårdt terræn)

Hej igen derhjemme. Det er efterhånden ret lang tid siden, at jeg sidst har skrevet her på bloggen. Undskyldningerne er mange, til dels sker der ikke så forfærdeligt meget nyt, som er så meget værd at høre om – og samtidig kan det være lidt besværligt, at lave de her blog-indlæg, fordi vi netop ikke er tilsluttet internettet på vores bærbare computere. Og så må vi jo deles om de 6 internetmaskiner, som 310 soldater har til fælles brug! Heldigvis har vi en computer oppe hos ingeniørerne, som er lidt lettere at komme til. Det ville dog under alle omstændigheder være lettere, hvis vi selv kunne komme på nettet på bærbaren, men det har jo selvfølgelig en del ulemper, hvilke jeg egentlig kun er enige med – nemlig at folk nærmest lever foran bærbaren :-)

Den føromtalte sprængningsdag gik uden problemer i anden omgang. Vejret var godt og vi brugte en god del af dagen oppe på toppen af bjerget. Der er desværre ikke så mange billeder at vise, da vi optog det på video i stedet. Det må i vente med at se til jeg engang kommer hjem. Det var nu meget sjovt lige at lege sprængningsekspert for en dag :-)

I lørdags var der dømt idrætsdag for stabskompagniet. Disciplinerne hed fodbold, hockey og bordtennis. Hos os ingeniører vrimler det ikke ligefrem med folk, som gerne vil dyrke sport – så det gav da selvfølgelig bare plads til os andre, hvilket endte med jeg deltog aktivt i alle 3 sportsgrene :-) I fodboldturneringen røg vi ud i gruppespillet, selvom vi nu kæmpede bravt. I bordtennis kom jeg i semifinalen, men røg så ud der. Modstanderen var stabskompagniets NK (Næstkommanderende som overtager styringen i kompagniet når chefen ikke er til stede), som jeg dog vandt over i gruppespillet, men tabte så den anden kamp, desværre.. ;-(

I hockey satsede vi stort, for vi mente selv at vi havde en god chance for at komme langt i turneringen. Vi kom i finalen uden de helt store problemer, men der var nerver på, da det blev finaletid. I kampen fik vi smidt én mand ud til næste scoring, hvorefter vi var bagud med 1-2 kort før tid. Vores modstandere gik selvfølgelig i forsvarsposition, indtil den kære Arvidson fik scoret det forløsende udligningsmål, så der atter var spænding i kampen. Derefter, 15 sekunder før slutfløjt, fik jeg muligheden for et skud og satte den pænt ind bag målmanden til stor jubel for ingeniørerne. Så med en sejr på 3-2 kunne vi kalde os selv for ”Stabsmestre” i hockey ;-) Herefter gav vi os selv nogle klap på skulderen og tog derefter et velfortjent bad. Om aftenen var der lagt kød på grillen, is til dessert og hygge for hele stabskompagniet. Der var selvfølgelig også en præmieoverrækkelse , hvor vi fik en velfortjent plastikpokal, som symbol for vores gode hockey evner ;-) Aftenen sluttede vi selvfølgelig af på Gimle, hvor der blev hygget, som var det en ganske almindelig lørdag aften hjemme i kære Danmark. Kanon dag med masser af sport, god mad og folk i festligt humør!

Vi marchtræner stadig en gang om ugen. Jeg skulle have gået i fredags, men da jeg havde brandvagt, blev der udsat. Så her i mandags tog Arki (En 42-årig gammel herre, som er en genganger fra sidste hold. Han tilgik os panseringeniører (PNIG, min sektion), da vi ankom til Kosovo) og jeg på en stille og rolig vandretur på 14,5 km, hvor vi kom godt op i bjergene og kigge lidt. En ganske hård tur, som vi skal gå med minimum 10 kg oppakning næste gang. Jeg har dog magiske evner til slet ikke at få vabler, selvom mange andre døjer kraftigt med dem, hvoraf en enkelt røg en tur på krykker efter en marchtur.

Ellers går det – endnu engang – bare ganske stille og roligt. Sommeren fik revanche i starten af ugen, hvor vi ramte lidt over de 30 grader i skyggen. I går regnede det så, mens det var overskyet i dag med en temperatur på omkring 10-15 grader. Det er intet under, at ens krop slet ikke kan vende sig til klimaet med dette svingende vejr :-) Om en uge smutter de første 3 ingeniører på leave, så nu er vi ikke fuldtallige før januar. Jeg dumper ned i Aalborg d. 28. november og smutter så af sted igen d. 19. december, så jeg kommer til at holde både jul og nytår sammen med gutterne. Det skal nok blive en oplevelse – tiden flyver dog af sted når man er hernede, så jeg kan nu ikke mærke, at jeg snart har været her i 1½ måned. Kan I have det rigtig godt derhjemme :-)

Mange hilsener herfra!

Er sommeren allerede slut?

Hej igen! Som regn fra en skyfri himmel har vi på under en uge gået fra sol og sommer til koldt efterår. I onsdags fik vi vores første rigtige regn, hvor der stod ned i stænger hele dagen. En kraftig regn i Danmark er en almindelig regn i Kosovo – det fandt vi i hvert fald ud af i onsdags. Og så tænker I måske derhjemme, at der sikkert stadig var en lun temperatur i luften – men næh nej, vores termometer var nede og vise kun 8 grader midt på dagen! Så skulle man pludselig finde de langærmede trøjer frem eller i hvert fald holde sig indendørs, hvis man ville holde varmen. Vi havde heldigvis ikke så mange opgaver denne regnfulde dag, men ellers har vi selvfølgelig vores gode regntøj, som holder én tør et godt stykke tid :-)

Så blev det torsdag, og vi skulle ud og bortspringe gammel ammunition sammen med franskmændene. Vi startede forholdsvis tidligt ud kl. 08, vejret så ganske fint ud, så de fleste af os beholdte sommeruniformen på og tog lidt ekstra tøj med for en sikkerhedsskyld. Vi skulle mødes med franskmændene udenfor deres KFOR-lejr, som ligger en ti kilometer fra vores egen. Her blev vi så samlet op, og efter et par pæne hilsener, kørte vi af sted. Vi skulle åbenbart op på et bjerg, som lå en god times tid fra lejren, hvor vi havde sprængningstilladelse, så vi ikke generede de lokale. Det var så også her, at vi oplevede en masse stejle bjergveje, som satte vores terrængående køretøjer på en prøve. Nogle gange lå køretøjet næsten vandret, pga. så stejle var nogen af vejene. Da vi så ankommer på toppen af bjerget, måler vores GPS en højde på lidt over 1500 meter - og vi holder midt i en sky! Vi kunne se lidt sne rundt omkring og temperaturen var køleskabstemperatur. Der blæste en kraftig vind, så det hele føltes som 10 minus grader. Lidt specielt at opleve sådan en kulde, når man bare for 5 dage siden havde svedt i 35 graders varme! Når vi skal udføre sådanne sprængninger langt væk fra alting, så skal der være mulighed for evakuering af helikopter, hvis der skulle ske en ulykke. Og pga. det dårlige vejr, kunne helikopteren ikke lande. Så vi måtte pænt vente en lille times tid, for at se om vejret ville blive bedre. Så vi gik lidt rundt på bjerget og fik nydt den fantastiske udsigt – og selvfølgelig taget et par billeder, som I da heller ikke skal snydes for :-) Vi søgte dog hurtigt ind i køretøjerne igen, da vi ret hurtigt fik røde næser og frosne ansigter. Pludselig fik vi den melding, som vi frygtede – dagens sprængning blev aflyst pga. vejret. Øv! Vi aftalte med franskmændene, at prøve igen på mandag, så der må vi håbe, at vejret holder.

I de danske missioner i både Kosovo og Afghanistan afholder man en fire gange årligt begivenheden DANCON MARCHEN. En march hvor man skal oppakke med mindst 10 kg og derefter gå 25 km. For at sørge for alle kan bestå denne fine march (Og selvfølgelig uden skader), så er alle enhederne i lejren gået i march-træning. Så alle os 5 fra ARPI samt 2 fra CAMP gik af sted kl. 09 – en tur rundt i terrænet omkring lejren på 13 km. Det var valgfrit om vi ville have oppakning med, dog skulle alle have våben med. Der var kun to stykker som tog en 5 kg oppakning med, resten af os gik uden – man skulle jo lige finde ud af, hvor god march-form man var i :-) Selvom jeg hader march, og finder det ganske uinteressant, så var det en rigtig hyggelig tur, som varede en små to timer. Vi fik set lidt flot natur, hilst på lokale børn, som strømmede ud til vejene, når vi kom gående forbi og så en masse hyggesnakken. Alle 7 kom igennem turen uden de store problemer, så det var jo, som det skulle være :-)

Senere i aften har vi udfordret NSE (Nationalt Støtteelement, en enhed i lejren der bl.a. står for levering af post mellem Danmark og Kosovo) til en omgang hockey ovre i hallen. Så der regner vi selvfølgelig med at vinde uden problemer :-) I dag har det været overskyet det meste af dagen med en 15 grader, men når solen først kigger frem, så varmer den kraftigt. Vi har et par folk, som har været i Kosovo på tidligere hold, og de siger, at pludselig er det sommervejr igen. Det kan komme i perioder, så vi håber ikke at sommeren er helt afskrevet fra programmet endnu. Ha’ det rigtig godt derhjemme :-)

S'janten kan vel også blive træt? ;-)

Stille og roligt

Hej derhjemme! Det er desværre ikke hele tiden der sker noget nyt, så vi har efterhånden allerede fået rutine i hverdagen. Her i weekenden fik vi det første uvejr i over 25 dage, og det gik ikke helt stille an. Heldigvis kom det omkring midnat, hvor alle stort set var gået i seng. Kæmpe glitrende lyn efterfulgt af nogle kæmpe brag af tordenvejr, så gik der ikke mere end 5 minutter, så var vi alle samlet ude på gangen – vi troede helt sikkert, at nu blev lejren bombet! Men nej, det var bare tordenvejret oppe fra bjergene af, som var så kraftigt, at ens skabe inde i vores FAB’er rungede. Bygningen begyndte at ryste hver gang et brag kom, så det var lidt spændende endelig at få lidt nyt vejr. Efter en 20 minutter stoppede tordenvejret og det småregnede vist bare en smule i løbet af natten.

Lørdagen efter brugte 4 af os ude på den samme skole, hvor vi var ude og kigge tidligere. Da vi kørte af sted regnede det kraftigt, men det stoppede da vi kom derud og holdt ellers tørt resten af dagen. Vi var herude hele dagen, hvor der blev gravet ude til 4 containere, som børnene skulle bruge som lokaler på skolen. Det var ikke helt så let en opgave, som vi først troede. Jorden var hård som tørret ler, og rendegraveren vi havde med kunne næsten ikke klare opgaven. Så det tog noget tid! Imens alt arbejdet foregik blev vi invaderet af lokale børn, som synes det var nok så spændende at kigge på hvad vi lavede. De var så interesseret, at de stort set fulgte med hele dagen (De må virkelig kede sig heroppe de kære børn..!) De havde dog ikke meget respekt for faren ved at løbe rundt tæt på en stor 8 tons maskine, så vi måtte hele tiden bede dem om at flytte sig og ikke stå i vejen. Ellers fik vi da et par korte samtaler med dem, og de synes det var vældigt sjovt, at ”DANISH!” var i gang med at arbejde på deres skole. Det skal siges, at de var fuldstændig vilde med ”Fotografiii”, så de samledes i flok, hvis vi tog kameraet op af lommen. Det endte dog med at blive en rigtig hyggelig dag med madpakke og det hele, samt tørvejr og overskyet – perfekt arbejdsvejr – og så nåede vi selvfølgelig opgaven og var inde kl. 17.30.

Her i Kosovo har vi jo også lønningsdag! Så hvad er bedre end en shoppetur i hovedstaden en søndag? I den danske lejr har vi en shop, kaldt den dansk PX. Her kan vi købe alle de småting, som tandpasta, shampoo, slik, sodavand og så ellers et udvalg af kameraer, ure, solbriller osv. Hovedstaden i Kosovo hedder Pristina og er lidt større end København. Her ligger KFOR’s hovedkvarter kaldt MAIN, hvor alle lande, som repræsenterer KFOR, har en PX-shop liggende. Så en shoppegade kun for soldater, med billige, moms-frie ting og sager med alt hvad hjertet kan begære. Da kun to af os ikke havde været i MAIN før, så smuttede vi to af sted sammen med vores gruppefører, for at udforske lidt. Det gjaldt om at være lidt bagklog her, for fx i den østrigske PX kunne man købe billig elektronik. Den franske PX bød på mærkevare-ure, mens fx den amerikanske PX solgte mærketøj for en slik. Den skandinaviske PX havde billig parfume, så man kunne hurtigt købe sig fattig. Jeg endte med at komme hjem til lejren med et par nye smarte Oakley solbriller, Panasonic høretelefoner samt et par Logitech højtalere til bærbaren. Jeg fik også købt to par lækre svedbeskyttende X-Socks strømper, et par tynde t-shirts med trykket ”Danish Army” samt et par småting med præget med KFOR-logoet. Alt i alt en god dag, hvor jeg fik brugt lidt knaster, men det skal der jo også til en gang imellem :-)

Så er det herlige sket, da vi nemlig har fået 5 nye små padder! Det var rent tilfældigt, at vi opdagede dem, for de er så små, at de kan være i en tændstikæske (Og de er jo ligeså godt sløret som os!). Det er vaskeægte selv-avlede skildpadder - så nu skal man passe ekstra meget på, når man går rundt i skildepaddehaven, så man ikke træder på en padde. Det bliver spændende, at se hvor godt de kommer til at trives de små, da vi jo lige pludselig står med vinteren i hånden.

Ellers har vi fået den bedste nyhed af dem alle: Vi skal ud og bortspringe en masse gammel ammunition på torsdag, så der bliver virkelig noget at se frem til! Det bliver vores først reelle opgave for os ammunitionsryddere (ARPI), som min sektion hedder. Indtil nu og meget af den tid vi er hernede i Kosovo vil vi bare støtte CAMP med deres opgave indenfor lejren, samt støtte MASK med deres graveopgaver udenfor lejren. Min sektion er uofficielt nedlagt i Kosovo (Dog velfungerende i bl.a. Afghanistan, da der stadig forefindes masser af gammel ammunition og miner), så det er lidt trist, at vi for det meste bare skal lave ”slavearbejde” i lejren. Så er det rigtigt rart, at vi pludselig skal ud og lege med sprængstoffer ind imellem, så lige nu går vi rundt med julelys i øjnene indtil på torsdag! :-)

Det er begyndt at blive lidt køligere når solen går bag en sky. Så temperaturen har været omkring de 25-35 grader i skyggen de sidste par dage, alt efter hvor overskyet der har været. Vi kan allerede mærke at det er blevet småkøligt om aftenen, så det bliver spændende at se, hvor lang tid det varme vejr holder endnu. Ha’ det godt derhjemme! :-)

Udenfor lejren!

Først og fremmest, tak for kommentarer! Altid hyggeligt med lidt fra hjemmefronten – bliv endelig ved :-)

Så blev det endelig mandag, hvilket betød, at jeg ikke længere var på brandberedskab. Herligt! Så kunne jeg endelig komme udenfor lejren og se mig lidt omkring i det kære Kosovo!
Vi havde, som tidligere nævnt, fået til opgave at fælde nogle træer langs en af de bjergveje, som vores estiske deling patruljerer ofte. Det skal lige nævnes, at vi har en estisk deling på ca. 25 mand, som er tilknyttet DANCON KFOR, dvs. de bor også i vores lejr. Da vi så fik sneget os af sted op i bjergene, gik det lystigt for sig. Jeg fik selvfølgelig knipset bunker af billeder, da udsigten bare blev flottere desto højere man kom op ad. Da vi efter ca. en times kørsel på nogen af verdens dårligste veje, samt et par forkerte veje, ankom vi til stedet. Vi var 4 mand af sted i to GD’er (Jeep-lignende køretøj på billedet), og det arbejde vi så foran os, ville ca. tage os 2 dage at klare. Så vi måtte pænt vende om og køre hele vejen hjem igen for at rapportere, at opgaven krævede lidt flere mand end vi lige havde fået informeret om ;-)

Det er jo en fair sag, når opgaven bliver for stor, så vi blev i stedet sendt af sted ud til et andet bjerg, hvor MASK (Maskin-sektionen hos IGR) var i gang med at hjælpe franskmændene med at grave en masse volde til deres skydebane. Der var ikke meget arbejde for os deroppe, så vi blev bare og underholdt dem lidt. Herefter kørte vi et smut igennem Mitrovica by, hvor vi fik krydset den berømte bro, hvor alle optøjerne og balladen mellem albanerne og serberne fandt sted i 2004. En bro, som er bevogtet af en fransk deling og bunker af det lokale politi – døgnet rundt. Det er denne bro, som er skillelinjen mellem serberne og albanerne, så derfor er der stor kontrol af hvem der krydser broen. Det skal nævnes, at hvis der bliver en demonstration i Kosovo igen, som den i 2004, så vil Mitrovica-broen endnu engang være nøglepunktet for alle optøjerne. Efter vores lille sightseeing sluttede dagen.

Tirsdag morgen skulle én fra MASK op igen til franskmændenes skydebane med deres læssemaskine, og da han skulle derud helt mutters alene, skulle der selvfølgelig være en eskorte – og det var selvfølgelig en opgave for min sektion! Tre af os havde fået den formidable opgave at ”bare være der, så han ikke er der alene”, hvilket betød vi skulle kigge på en læssemaskine stable jord fra 08 til 16?! Da kl. blev 09.30 og vi allerede havde kigget ud i luften næsten to timer, så kørte to af os ind i lejren, hentede madpakker, 3 feltsenge og et solsegl. Da vi kom op på bjerget igen, slog vi sengene ud, satte solseglet op mellem de to GD’er, for derefter at spise vores madpakker. Herefter stod den på ren afslapning, og et par blundere, for ikke at snakke om mange ;-) Kl. 15.30 kørte vi ind igen med gutten i læssemaskinen – et ganske afslappende dag. Skal nævnes, at jeg havde problemer med at falde i søvn om aftenen ;-)

Det var meningen, at vi skulle gentage samme procedure som dagen før, men vi blev vist enige om, at det var rent ressource spilde. Så i stedet skulle vi lave lidt optælling inde i lejren om formiddagen. Efter frokost kørte vi så derud igen, for ”bare at være der” indtil kl. blev 16. Vi tog dog ikke feltsengene med, så vi måtte nøjes med at blunde lidt i bilen. MASK havde også to andre ud for at grave grøfter et sted nede i byen, hvor der var mange lokale som tilskuere. Her opdager de så en tre mand, som går rundt med geværer på ryggen, som for det første kan virke ret foruroligende. Det skal dog nævnes, at et våben for de lokale her i Kosovo er bare noget man har. De viste ingen form for aggressivitet og var egentlig bare interesseret i vores arbejde. Det er selvfølgelig noget vi tager meget seriøst i KFOR, så det blev rapporteret ind. Det var bl.a. derfor, at selvom der var mennesketomt oppe på den franske skydebane i bjergene, så var det nok bedst, at han ikke kørte alene rundt deroppe, ham MASK-gutten. På vej ned af bjerget kl. 15.30 mødte vi en del børn og ældre mennesker, som vi gav de flasker vand, som vi alligevel ikke skulle bruge. De får nærmest julelys i øjnene, da vand er en mangel hernede lige i tiden. Især for de folk, som bor og færdes oppe i bjergene. Så det var rart med følelsen af at man kunne hjælpe lidt til.

I dag har jeg så været et smut på vores egen skydebane, hvor jeg fik indskudt mit våben. Igen en skydebane i bjergene, og når man skulle ned og se på skiven, om man havde ramt, så trak det tænder ud, når man skulle op på skydepladsen igen! Så det var god motion ;-) Derefter kørte vi af sted for at mødes med MASK og KONST (Konstruktions-sektionen i IGR), som var i gang med at renovere en bygning på en skole. Det var bl.a. taget der skulle skiftes samt nye møbler skulle installeres. De har skolestart på mandag, så projektet skal være færdigt inden da. Omkring os rendte der nogle børn rundt og var vældig interesseret i hvad vi lavede. Nogle af os af havde madpakker med, så børnene fik et par æbler derfra. Så blev de helt glade og kaldte os ”DANISH!” hele tiden. Jeg fik snakket med en af dem, men han kunne stort set kun lidt tysk?! Og så er det jo skidt, at jeg er meget dårlig til det sprog :-) Der er faktisk mange hernede, som taler lidt tysk, ”wasser” ”sonne”, og vi har ingen anelse om hvorfor.

Ellers går det bare helt fint! Vejret var begyndt at falde lidt i temperatur og vi var endda helt nede under 20 grader om natten – men så tog vejret lige revanche med 37 grader i dag. Sommeren kan her i Kosovo vare helt til slutningen af oktober, så varmen slipper vi nok ikke lige af med foreløbig :-)

Så blev det søndag!

Hej derhjemme! Så er der gået et par dage siden sidst, og der er nok en masse at skrive hjem om, dog ikke de store nyheder. Normalt betegnes søndag som en fridag, men her i lejren, har man jo aldrig rigtig fri. Dvs. vi har stadig alt vores materiel, som skal tælles op – og vi har en deadline der skal holdes, så desværre var vi nødt til at bruge dagen i dag på det også. Vi mødte selvfølgelig til direktørtid, så vi har haft stor mulighed for at sove længe her til morgen ;-)

Det helt unikke ved søndag, er at Camp Olaf Rye (Navnet på vores lejr, også forkortet COR) har KFORs bedste brunch! Fra kl. 09 åbnes der for dørene til en kæmpe brunch, hvor man kan få alt hvad hjertet kan begære. Her kan bl.a. nævnes alle mulige slags brød, lækkert laksebord, æg og rejer, salat i alle farver og varianter samt en masse andet. Der er selvfølgelig også den klassiske engelske morgenmad, scrambled egg med bacon og pølser. Til dessert kan man nyde omkring 20 slags små forskellige kager, vafler, trøfler og alt hvad den søde tand ellers ønsker. Vi har ca. 125 gæst- ID-kort til COR, dvs. soldater fra andre lejre i området, kan komme på besøg i vores lejr, og så får de et gæste-ID. Til hverdag bruger vi nok en 20-30 gæste-ID om dagen – om søndagen er alle 125 gæste-ID i brug, mens der holder en lang kø af biler udenfor, som bare venter på en ledig plads i lejren, så de kan komme ind og nyde brunchen. Det er ikke for sjov, at de siger vi har KFORs bedste brunch ;-)

Ellers går det hele bare derudaf. Jeg har stået i baren stort set hver aften, men i dag ville jeg lige have en fridag. Jeg skal jo også lige slappe lidt af og bruge tiden på lidt andet :-) I morgen giver jeg min brandvagt videre til den næste mand, så nu har jeg endelig lov til at forlade lejren – hvilket vi så også gør i morgen. Vi har nemlig fået en opgave, der lyder på at fjerne nogle træer, som ligger i vejen for vores estiske venners patruljering. Så vi skal derud med motorsav, og så ellers bare klø på med rigtig ingeniør arbejde. Et lille stykke arbejde, men jeg nyder nu bare, at vi skal ud og se os lidt omkring :-)

Det har været forholdsvis køligt i dag, da temperaturen kun nåede 28 grader i skyggen. Der var overskyet det meste af dagen, men vi fik dog alligevel ingen regn. Både i går og i forgårs rundede vi henholdsvis 41 og 43 grader. Det har ikke regnet her i Kosovo i over 20 dage, så det er ekstremt tørt i området. Derfor opstår der også mange ildebrand rundt omkring, som KFOR støtter med at slukke, hvis det ligger tæt på beboer områder. KFOR har dog kun været af sted en enkelt gang, dog røg ingen ingeniører af sted.

Ellers er der ikke andet end at sige fortsat god søndag til alle jer derhjemme :-) I kan lige få et par billeder fra dagens beskæftigelser:

Brandmand, dyrepasser og bartender?

Så kommer jeg lige med en lille opdatering igen. Der er stortset sket noget nyt hver eneste dag, så jeg kunne skrive utroligt lange breve, men jeg vil dog skåne jer lidt :-)

Nu kan det være, at overskriften undrer Jer en lille smule, men lige i tiden er jeg brandmand, dyrepasser og bartender. Og så soldat i fritiden ;-) Nej, jeg må hellere lige forklare lidt:

Mandag morgen kl. 08 overtog jeg og 3 andre brandvagten, og så er det os, som har tjansen indtil næste mandag. Da jeg er uddannet røgdykker, så består én af mine opgave i at være på et 5-minutters beredskab, hvis der skulle opstå brand i lejren. Det betyder dermed, at man ikke kan forlade lejren, og man konstant går rundt med en radio på sig, så man er klar til at rykke ud med det samme. Derfor har vi været på et par brandøvelser, som virkelig giver sved på panden i den her varme. Øvelserne kommer uanmeldt over den store højtaler, som kan høres over hele lejren. Herefter skal vi bare løbe i fuld fart ned til brandstationen, i tøjet og derefter rykke ud. Kravet er, at branden er slukket indenfor 15 min, efter at alarmen har lydt over højtalerne.


Da ingeniørerne altid har været friske folk, så er der nærmest ingenting der sætter grænser for vores påfund og skøre ideer. Nu er det sådan, at her i Kosovo lever der bunker af skildpadder! Så for nogle år tilbage blev der fanget et par af disse søde padder - derefter lavede ingeniørerne en fin lille skildpadde-gård, hvor der både var en hule til dem, et lille halvtag samt masser af græs og planter. Denne lille flok af skildpadder er så blevet øget efter hold efter hold, og os Hold 17 står nu i dag med 11 herlige skildpadder. Den sidste er vi som ingeniører meget stolte over, da den er selv-avlet og lever i bedste velgående ;-) Det er så her, hvor jeg kommer ind i billedet, da jeg er blevet officielt skildpadde-passer sammen med to andre efte eget ønske. Vi skal sørge for vand og mad til dem, og jeg kan fortælle, at de nærmest overfaldet to store salathoveder her den anden dag. Vi har samtidig været igang med at veje dem, og den tungeste krabat vejede næsten 2,5 kg. Den mindste, som er den vi selv har avlet, har vi døbt Tode - han vejer kun 135 gram, men æder næsten dobbelt så meget som de store! Han er en lille frækkert med masser af selvtillid, så han holder sig ikke tilbage :-)

Da vi her i lejren har to messer, som er noget af det fineste lejren overhovedet kan byde på. Den ene messe er for officierer og derover, mens vores messe er for konstabel-gruppen. Den går under navnet "Gimle" og er blev bygget på Hold 3 eller lign. Den er blevet behandlet med stor respekt og pyntet med alt muligt - lige fra bannere til gamle våben og udrustning fra 2. Verdenskrig. Den er super flot lavet med bar, poolbord, dart og masser af musik. Som det helt unikke ved disse messer, så er det de eneste steder, hvor det er tilladt at nyde alkohol! I fredags var der møde for alle konstablerne, hvor der skulle findes en bestyrrelse. Der var desværre ikke mange, som mente de havde tiden eller lysten til at stå for det, men der blev til dog valgt et par til bestyrrelsen. Folk vil meget gerne holde traditionen høj mht. "Gimle", men ikke mange ville stå på den anden side af baren. Da jeg altid har haft lyst til at prøve og være bartender, så tænkte jeg da, at dette var den perfekte chance for at prøve. Heldigvis var min makker fra ingeniørerne også interesseret, så vi gik hurtigt igang med at købe vare ind, oprette medlemskaber og ellers forberede det hele. Dagen efter, altsø lørdag aften, åbnede vi baren med god succes. Det franske kompagni, som vi har boende i lejren, havde en fødselar, som selvfølgelig skulle fejres af alle hans venner. Det var ligesom starten på en god aften, og så småt kom esterne også (som har en deling i lejren), hvor til sidst også kom en del danskere. Med et overskud på 350 euro på den første aften, så måtte det siges at være en succes. Hertil stod jeg så også i baren søndag og mandag aften, hvor vi igen så småt fik gang i den gode gamle "Gimle". Det skal hurtigt nævnes, at i går aftes var der en band, som kom og spillede udenfor på den store appel-plads vi har. Her var vi selvfølgelig hurtigt nede på pladsen med øl og sodavand, da vi havde fået tilladelse til at servere under koncerten. Vi sluttede selvfølgelig af i messen senere på aftenen til folks store tilfredsed. For god ordens skyld, skal det nævnes, at der max må drikkes 2 genstande pr. mand pr. dag. Så det er mere god stemning og hygge end vild fest og ballade selvfølgelig. Jeg drikker ikke selv, selvom vi gerne må det bag baren også - men jeg synes bare det er kanon at servere for andre, så de på den måde kan nyde deres aften :-) Og jeg keder mig skam heller ikke, da man hele tiden får hilst på en masse nye ansigter. Så det er bare kanon, det er en ren fornøjelse at stå bag disken! :-)

Det var vist lidt for denne gang! Ren operations-mæssigt har vores maskin-sektion her i Ingeniørerne været ude og grave nogle grøfter til de lokale, som de kan nyde godt af. Ellers går dagene med det ovennævnte, samt optælling af alt det materiel vi netop har overtaget fra Hold 16. Varmen er stadig helt i top, så vi arbejder selvfølgelig i et tempo, hvor alle kan følge med. Anbefalet liter vand har nogle af dagene været oppe på 10 liter, så det er selvfølgelig vigtigt, at vi holder de nødvendige pauser. Det er dog lidt af en skam, at jeg endnu ikke har været udenfor lejren, men humøret er skam stadig 120% højt - og selvfølgelig skal tiden nok komme, hvor jeg også kommer ud og får hilst lidt på de lokale. Der hersker stadig idyl og glade dage her i Kosovo, så det er selvfølgelig positivt for missionen. Herunder glæder jeg mig også til at kigge forbi den amerikanske lejr samt den østrigske, som skulle have super billigt IT-udstyr. Så på den anden er det vist godt nok, at jeg lige når at få løn inden vi skal på visit der ;-)

Masser af hilsener fra Simon

Efter et par dage..

Hey derhjemme! Nu har jeg tilbragt et par dage hernede i varmen og indtil videre lover det rigtig godt. Vi har hver dag haft mellem 35-40 graders varme, så vi får ikke lavet så meget igen. Det er ganske almindelig lejr-arbejde vi genopretter, da de tidl hold havdet sløset med et par ting. Så indtil videre bevæger vi os ikke rigtig udenfor lejren, desværre :-(

Helt stille og roligt har det bestemt ikke været! Jeg var på vagt i hovedvagten i går fra kl. 08 til 08 i dag. Da vi skal have en fast mand ude ved bommen, så fik man rigtig fornøjelsen af at svede alle livets glæder ud. Så var det rart når ens bom-vagt på 2 timer var overstået, så man kunne komme ind i buret og sidde med dejlig air condition :-)

Da der var bryllup nede i midten af byen Mitrovica (som er den store by tæt på vores lejr, ca. på str. med Aarhus), så skulle det selvfølgelig fejres af det lokale. Derfor har de en tradition, hvor de uden kvaler skyder skarpe skud op i luften. Og det er lige fra enkelt skud til 7-skud byger - og det er bestemt ikke noget vi nyder, så vi er meget opmærksomme på dette. Senere på natten kom en fransk patrule hjem og da de skulle aflade ved hovedvagten (Vi kører altid med ladte våben udenfor lejren), så lykkedes det én af dem og skyde 3 stk vådeskud. Det var en rigtig dejlig følelse at stå 20 m derfra med ryggen til. Konsekvensen af denne forseelse ved jeg ikke, men franskmændene ser bestemt ikke let på sådan en ting.

Da jeg jo også er røgdykker er jeg en del af brandholdet, som skal være klar hvis der opstår brand i lejren. Vi skal samtidig ud af lejren, hvis der opstår brande i nærheden af vores lejr - og i den her varme, så sker det faktisk let. I skrivende stund er der brand i udkanten af Mitrovica, så jeg er faktisk på et 30 minutters beredskab. De anbefaler vi får sovet lidt, så det vil jeg gøre efter denne besked :-)

Et par action-fyldte dage er overstået, hvor alt er nyt for os og varmen næsten slår os ihjel. Jeg glæder mig til at komme lidt udenfor lejren, både for at hilse på de lokale, men også se de andre KFOR-lejre, som ligger i området. I må have det godt derhjemme allesammen :-)

(Det er her vi har værelser. De kaldes FAB'er, som består af rækker af containere indrettet til at bo i.)

(Ingeniørernes FAB-gang, hvor vi har fælles bad og toilet for enden af døren)

(Her er så mig og min roomies FAB. 2 senge, 2 skabe og et bord - herligt! Alle ingeniører har dog air condition i modsætning til næsten alle de andre i lejren. Så det nydes i stor stil :-))

(Ingeniørernes fælles-rum med LAN-forbindelse, bordfodbold, fjernsyn, dvd og playstation. I baren har vi køleskabe med vand, slik og sodavand. Og så selvfølgelig er der også air condition heroppe. Kanon sted at slappe af når det bliver for varmt)

(Og her er vores biograf så - lavet ud af sæder fra en bus. Dertilhørende omkring 100 dvd-film, hvis man nu skulle kede sig!)

Klar til at tage afsted!

I skrivende stund er der små 6 dage til jeg tager afsted til Kosovo i 6 måneder, udsendt som stolt Ingeniør ;-)

Jeg har valgt at hoppe med på dillen og oprette sådan en fin blog, så folk derhjemme kan følge med i hvordan det går. Jeg vil forsøge at holde den opdateret så meget som muligt, men det kræver selvfølgelig også, at vi oplever noget der er værd at skrive hjem om ;-) I vil ikke kunne kontakte mig pr. telefon eller SMS, så brug endelig "Kommentar"-systemet her på bloggen (Tryk på "Kommentarer" under den enkelte nyhed) eller send en e-mail. Det varmer altid at få en hilsen derhjemme fra!

Ellers går jeg så småt bare og venter på at komme afsted. Jeg har stortset pakket det hele, så det gælder bare lige om at nyde de sidste par dage herhjemme inden det går løs. Nu er Kosovo ganske fredeligt, og vi regner ikke med, at der vil ske de store uroligheder hernede. Den største fjende lige i tiden er varmen, da Kosovo har en af deres varmeste somre i årtier med temperaturer op over de 40 grader. Så det skal nok blive en kamp i sig selv :-)

Ellers har jeg bare at sige held og lykke til alle derhjemme, hvad I end foretager jer!

Mange hilsener,
Simon