tirsdag den 21. august 2007

Brandmand, dyrepasser og bartender?

Så kommer jeg lige med en lille opdatering igen. Der er stortset sket noget nyt hver eneste dag, så jeg kunne skrive utroligt lange breve, men jeg vil dog skåne jer lidt :-)

Nu kan det være, at overskriften undrer Jer en lille smule, men lige i tiden er jeg brandmand, dyrepasser og bartender. Og så soldat i fritiden ;-) Nej, jeg må hellere lige forklare lidt:

Mandag morgen kl. 08 overtog jeg og 3 andre brandvagten, og så er det os, som har tjansen indtil næste mandag. Da jeg er uddannet røgdykker, så består én af mine opgave i at være på et 5-minutters beredskab, hvis der skulle opstå brand i lejren. Det betyder dermed, at man ikke kan forlade lejren, og man konstant går rundt med en radio på sig, så man er klar til at rykke ud med det samme. Derfor har vi været på et par brandøvelser, som virkelig giver sved på panden i den her varme. Øvelserne kommer uanmeldt over den store højtaler, som kan høres over hele lejren. Herefter skal vi bare løbe i fuld fart ned til brandstationen, i tøjet og derefter rykke ud. Kravet er, at branden er slukket indenfor 15 min, efter at alarmen har lydt over højtalerne.


Da ingeniørerne altid har været friske folk, så er der nærmest ingenting der sætter grænser for vores påfund og skøre ideer. Nu er det sådan, at her i Kosovo lever der bunker af skildpadder! Så for nogle år tilbage blev der fanget et par af disse søde padder - derefter lavede ingeniørerne en fin lille skildpadde-gård, hvor der både var en hule til dem, et lille halvtag samt masser af græs og planter. Denne lille flok af skildpadder er så blevet øget efter hold efter hold, og os Hold 17 står nu i dag med 11 herlige skildpadder. Den sidste er vi som ingeniører meget stolte over, da den er selv-avlet og lever i bedste velgående ;-) Det er så her, hvor jeg kommer ind i billedet, da jeg er blevet officielt skildpadde-passer sammen med to andre efte eget ønske. Vi skal sørge for vand og mad til dem, og jeg kan fortælle, at de nærmest overfaldet to store salathoveder her den anden dag. Vi har samtidig været igang med at veje dem, og den tungeste krabat vejede næsten 2,5 kg. Den mindste, som er den vi selv har avlet, har vi døbt Tode - han vejer kun 135 gram, men æder næsten dobbelt så meget som de store! Han er en lille frækkert med masser af selvtillid, så han holder sig ikke tilbage :-)

Da vi her i lejren har to messer, som er noget af det fineste lejren overhovedet kan byde på. Den ene messe er for officierer og derover, mens vores messe er for konstabel-gruppen. Den går under navnet "Gimle" og er blev bygget på Hold 3 eller lign. Den er blevet behandlet med stor respekt og pyntet med alt muligt - lige fra bannere til gamle våben og udrustning fra 2. Verdenskrig. Den er super flot lavet med bar, poolbord, dart og masser af musik. Som det helt unikke ved disse messer, så er det de eneste steder, hvor det er tilladt at nyde alkohol! I fredags var der møde for alle konstablerne, hvor der skulle findes en bestyrrelse. Der var desværre ikke mange, som mente de havde tiden eller lysten til at stå for det, men der blev til dog valgt et par til bestyrrelsen. Folk vil meget gerne holde traditionen høj mht. "Gimle", men ikke mange ville stå på den anden side af baren. Da jeg altid har haft lyst til at prøve og være bartender, så tænkte jeg da, at dette var den perfekte chance for at prøve. Heldigvis var min makker fra ingeniørerne også interesseret, så vi gik hurtigt igang med at købe vare ind, oprette medlemskaber og ellers forberede det hele. Dagen efter, altsø lørdag aften, åbnede vi baren med god succes. Det franske kompagni, som vi har boende i lejren, havde en fødselar, som selvfølgelig skulle fejres af alle hans venner. Det var ligesom starten på en god aften, og så småt kom esterne også (som har en deling i lejren), hvor til sidst også kom en del danskere. Med et overskud på 350 euro på den første aften, så måtte det siges at være en succes. Hertil stod jeg så også i baren søndag og mandag aften, hvor vi igen så småt fik gang i den gode gamle "Gimle". Det skal hurtigt nævnes, at i går aftes var der en band, som kom og spillede udenfor på den store appel-plads vi har. Her var vi selvfølgelig hurtigt nede på pladsen med øl og sodavand, da vi havde fået tilladelse til at servere under koncerten. Vi sluttede selvfølgelig af i messen senere på aftenen til folks store tilfredsed. For god ordens skyld, skal det nævnes, at der max må drikkes 2 genstande pr. mand pr. dag. Så det er mere god stemning og hygge end vild fest og ballade selvfølgelig. Jeg drikker ikke selv, selvom vi gerne må det bag baren også - men jeg synes bare det er kanon at servere for andre, så de på den måde kan nyde deres aften :-) Og jeg keder mig skam heller ikke, da man hele tiden får hilst på en masse nye ansigter. Så det er bare kanon, det er en ren fornøjelse at stå bag disken! :-)

Det var vist lidt for denne gang! Ren operations-mæssigt har vores maskin-sektion her i Ingeniørerne været ude og grave nogle grøfter til de lokale, som de kan nyde godt af. Ellers går dagene med det ovennævnte, samt optælling af alt det materiel vi netop har overtaget fra Hold 16. Varmen er stadig helt i top, så vi arbejder selvfølgelig i et tempo, hvor alle kan følge med. Anbefalet liter vand har nogle af dagene været oppe på 10 liter, så det er selvfølgelig vigtigt, at vi holder de nødvendige pauser. Det er dog lidt af en skam, at jeg endnu ikke har været udenfor lejren, men humøret er skam stadig 120% højt - og selvfølgelig skal tiden nok komme, hvor jeg også kommer ud og får hilst lidt på de lokale. Der hersker stadig idyl og glade dage her i Kosovo, så det er selvfølgelig positivt for missionen. Herunder glæder jeg mig også til at kigge forbi den amerikanske lejr samt den østrigske, som skulle have super billigt IT-udstyr. Så på den anden er det vist godt nok, at jeg lige når at få løn inden vi skal på visit der ;-)

Masser af hilsener fra Simon

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Simon.
Godt at høre fra dig med en dejlig lang beretning - og at livet er spændende i lejren. Tillykke med dyrepasserjobbet, det vil glæde din søster, at du viser interesse for dyr. Bartenderjobbet får vi måske glæde af, når du kommer hjem, især hvis du lærer at mikse en masse spændende drinks.
Hvordan er det egnetlig med de nye rygeregler hos jer? Efter min mening må der gælde de samme regler
hos Jer som i Danmark. Det bekymrer mig lidt, hvis du skal stå i "røg og damp" og servere.

Hos os er der ikke meget nyt, den ene dag går hurtigere end den anden og sommeren er snart slut.

Du ser noget svedig ud på brandmandsbilledet, men prøv at nyd det, inden det bliver koldt med frostgrader.
Nicki har lige været ude at gå tur. Det nyder han som altid. Jeg tror han savner at blive drillet af dig.
Nu vil jeg gå i seng, da jeg skal tidligt op i morgen til en 9-timers arbejdsdag.
Hav det rigtig godt.
Kærlige hilsener fra mor og far.

Anonym sagde ...

Hej Simsen

Det er da nogle fine skildpadder i har der. Nu passer du vel ordentligt på dem!? Ja, de kan godt spise noget sådan nogle skildpadder og de spiser som regel hurtigere end de går. :-)

Jeg er lige i Sæby en tur. Kom igår og så blev et jo lidt sent, så jeg endte med at sove her. Jeg kom egentligt for at hente Nulle. Han skal en tur på weekend hos mig, nu det er sidste weekend inden Stefan kommer hjem. HAm glæder jeg mig nu også til at se. :-)

Ellers er der ikke sket det store. Jeg har fundet ud af, at der både er fitnesscenter og svømmehal i Hjallerup, på samme sted og det er billigt, så der glæder jeg mig til at starte. Det kunne jo ikke være bedre.

Nå kan du nu hygge dig. Ja det lyder det jo allerede til at du gør. Vi snakkes.

Knus fra Søs