Hej igen derhjemme. Det er efterhånden ret lang tid siden, at jeg sidst har skrevet her på bloggen. Undskyldningerne er mange, til dels sker der ikke så forfærdeligt meget nyt, som er så meget værd at høre om – og samtidig kan det være lidt besværligt, at lave de her blog-indlæg, fordi vi netop ikke er tilsluttet internettet på vores bærbare computere. Og så må vi jo deles om de 6 internetmaskiner, som 310 soldater har til fælles brug! Heldigvis har vi en computer oppe hos ingeniørerne, som er lidt lettere at komme til. Det ville dog under alle omstændigheder være lettere, hvis vi selv kunne komme på nettet på bærbaren, men det har jo selvfølgelig en del ulemper, hvilke jeg egentlig kun er enige med – nemlig at folk nærmest lever foran bærbaren :-)

Den føromtalte sprængningsdag gik uden problemer i anden omgang. Vejret var godt og vi brugte en god del af dagen oppe på toppen af bjerget. Der er desværre ikke så mange billeder at vise, da vi optog det på video i stedet. Det må i vente med at se til jeg engang kommer hjem. Det var nu meget sjovt lige at lege sprængningsekspert for en dag :-)

I lørdags var der dømt idrætsdag for stabskompagniet. Disciplinerne hed fodbold, hockey og bordtennis. Hos os ingeniører vrimler det ikke ligefrem med folk, som gerne vil dyrke sport – så det gav da selvfølgelig bare plads til os andre, hvilket endte med jeg deltog aktivt i alle 3 sportsgrene :-) I fodboldturneringen røg vi ud i gruppespillet, selvom vi nu kæmpede bravt. I bordtennis kom jeg i semifinalen, men røg så ud der. Modstanderen var stabskompagniets NK (Næstkommanderende som overtager styringen i kompagniet når chefen ikke er til stede), som jeg dog vandt over i gruppespillet, men tabte så den anden kamp, desværre.. ;-(

I hockey satsede vi stort, for vi mente selv at vi havde en god chance for at komme langt i turneringen. Vi kom i finalen uden de helt store problemer, men der var nerver på, da det blev finaletid. I kampen fik vi smidt én mand ud til næste scoring, hvorefter vi var bagud med 1-2 kort før tid. Vores modstandere gik selvfølgelig i forsvarsposition, indtil den kære Arvidson fik scoret det forløsende udligningsmål, så der atter var spænding i kampen. Derefter, 15 sekunder før slutfløjt, fik jeg muligheden for et skud og satte den pænt ind bag målmanden til stor jubel for ingeniørerne. Så med en sejr på 3-2 kunne vi kalde os selv for ”Stabsmestre” i hockey ;-) Herefter gav vi os selv nogle klap på skulderen og tog derefter et velfortjent bad. Om aftenen var der lagt kød på grillen, is til dessert og hygge for hele stabskompagniet. Der var selvfølgelig også en præmieoverrækkelse , hvor vi fik en velfortjent plastikpokal, som symbol for vores gode hockey evner ;-) Aftenen sluttede vi selvfølgelig af på Gimle, hvor der blev hygget, som var det en ganske almindelig lørdag aften hjemme i kære Danmark. Kanon dag med masser af sport, god mad og folk i festligt humør!

Vi marchtræner stadig en gang om ugen. Jeg skulle have gået i fredags, men da jeg havde brandvagt, blev der udsat. Så her i mandags tog Arki (En 42-årig gammel herre, som er en genganger fra sidste hold. Han tilgik os panseringeniører (PNIG, min sektion), da vi ankom til Kosovo) og jeg på en stille og rolig vandretur på 14,5 km, hvor vi kom godt op i bjergene og kigge lidt. En ganske hård tur, som vi skal gå med minimum 10 kg oppakning næste gang. Jeg har dog magiske evner til slet ikke at få vabler, selvom mange andre døjer kraftigt med dem, hvoraf en enkelt røg en tur på krykker efter en marchtur.

Ellers går det – endnu engang – bare ganske stille og roligt. Sommeren fik revanche i starten af ugen, hvor vi ramte lidt over de 30 grader i skyggen. I går regnede det så, mens det var overskyet i dag med en temperatur på omkring 10-15 grader. Det er intet under, at ens krop slet ikke kan vende sig til klimaet med dette svingende vejr :-) Om en uge smutter de første 3 ingeniører på leave, så nu er vi ikke fuldtallige før januar. Jeg dumper ned i Aalborg d. 28. november og smutter så af sted igen d. 19. december, så jeg kommer til at holde både jul og nytår sammen med gutterne. Det skal nok blive en oplevelse – tiden flyver dog af sted når man er hernede, så jeg kan nu ikke mærke, at jeg snart har været her i 1½ måned. Kan I have det rigtig godt derhjemme :-)

Mange hilsener herfra!