Udenfor lejren!

Først og fremmest, tak for kommentarer! Altid hyggeligt med lidt fra hjemmefronten – bliv endelig ved :-)

Så blev det endelig mandag, hvilket betød, at jeg ikke længere var på brandberedskab. Herligt! Så kunne jeg endelig komme udenfor lejren og se mig lidt omkring i det kære Kosovo!
Vi havde, som tidligere nævnt, fået til opgave at fælde nogle træer langs en af de bjergveje, som vores estiske deling patruljerer ofte. Det skal lige nævnes, at vi har en estisk deling på ca. 25 mand, som er tilknyttet DANCON KFOR, dvs. de bor også i vores lejr. Da vi så fik sneget os af sted op i bjergene, gik det lystigt for sig. Jeg fik selvfølgelig knipset bunker af billeder, da udsigten bare blev flottere desto højere man kom op ad. Da vi efter ca. en times kørsel på nogen af verdens dårligste veje, samt et par forkerte veje, ankom vi til stedet. Vi var 4 mand af sted i to GD’er (Jeep-lignende køretøj på billedet), og det arbejde vi så foran os, ville ca. tage os 2 dage at klare. Så vi måtte pænt vende om og køre hele vejen hjem igen for at rapportere, at opgaven krævede lidt flere mand end vi lige havde fået informeret om ;-)

Det er jo en fair sag, når opgaven bliver for stor, så vi blev i stedet sendt af sted ud til et andet bjerg, hvor MASK (Maskin-sektionen hos IGR) var i gang med at hjælpe franskmændene med at grave en masse volde til deres skydebane. Der var ikke meget arbejde for os deroppe, så vi blev bare og underholdt dem lidt. Herefter kørte vi et smut igennem Mitrovica by, hvor vi fik krydset den berømte bro, hvor alle optøjerne og balladen mellem albanerne og serberne fandt sted i 2004. En bro, som er bevogtet af en fransk deling og bunker af det lokale politi – døgnet rundt. Det er denne bro, som er skillelinjen mellem serberne og albanerne, så derfor er der stor kontrol af hvem der krydser broen. Det skal nævnes, at hvis der bliver en demonstration i Kosovo igen, som den i 2004, så vil Mitrovica-broen endnu engang være nøglepunktet for alle optøjerne. Efter vores lille sightseeing sluttede dagen.

Tirsdag morgen skulle én fra MASK op igen til franskmændenes skydebane med deres læssemaskine, og da han skulle derud helt mutters alene, skulle der selvfølgelig være en eskorte – og det var selvfølgelig en opgave for min sektion! Tre af os havde fået den formidable opgave at ”bare være der, så han ikke er der alene”, hvilket betød vi skulle kigge på en læssemaskine stable jord fra 08 til 16?! Da kl. blev 09.30 og vi allerede havde kigget ud i luften næsten to timer, så kørte to af os ind i lejren, hentede madpakker, 3 feltsenge og et solsegl. Da vi kom op på bjerget igen, slog vi sengene ud, satte solseglet op mellem de to GD’er, for derefter at spise vores madpakker. Herefter stod den på ren afslapning, og et par blundere, for ikke at snakke om mange ;-) Kl. 15.30 kørte vi ind igen med gutten i læssemaskinen – et ganske afslappende dag. Skal nævnes, at jeg havde problemer med at falde i søvn om aftenen ;-)

Det var meningen, at vi skulle gentage samme procedure som dagen før, men vi blev vist enige om, at det var rent ressource spilde. Så i stedet skulle vi lave lidt optælling inde i lejren om formiddagen. Efter frokost kørte vi så derud igen, for ”bare at være der” indtil kl. blev 16. Vi tog dog ikke feltsengene med, så vi måtte nøjes med at blunde lidt i bilen. MASK havde også to andre ud for at grave grøfter et sted nede i byen, hvor der var mange lokale som tilskuere. Her opdager de så en tre mand, som går rundt med geværer på ryggen, som for det første kan virke ret foruroligende. Det skal dog nævnes, at et våben for de lokale her i Kosovo er bare noget man har. De viste ingen form for aggressivitet og var egentlig bare interesseret i vores arbejde. Det er selvfølgelig noget vi tager meget seriøst i KFOR, så det blev rapporteret ind. Det var bl.a. derfor, at selvom der var mennesketomt oppe på den franske skydebane i bjergene, så var det nok bedst, at han ikke kørte alene rundt deroppe, ham MASK-gutten. På vej ned af bjerget kl. 15.30 mødte vi en del børn og ældre mennesker, som vi gav de flasker vand, som vi alligevel ikke skulle bruge. De får nærmest julelys i øjnene, da vand er en mangel hernede lige i tiden. Især for de folk, som bor og færdes oppe i bjergene. Så det var rart med følelsen af at man kunne hjælpe lidt til.

I dag har jeg så været et smut på vores egen skydebane, hvor jeg fik indskudt mit våben. Igen en skydebane i bjergene, og når man skulle ned og se på skiven, om man havde ramt, så trak det tænder ud, når man skulle op på skydepladsen igen! Så det var god motion ;-) Derefter kørte vi af sted for at mødes med MASK og KONST (Konstruktions-sektionen i IGR), som var i gang med at renovere en bygning på en skole. Det var bl.a. taget der skulle skiftes samt nye møbler skulle installeres. De har skolestart på mandag, så projektet skal være færdigt inden da. Omkring os rendte der nogle børn rundt og var vældig interesseret i hvad vi lavede. Nogle af os af havde madpakker med, så børnene fik et par æbler derfra. Så blev de helt glade og kaldte os ”DANISH!” hele tiden. Jeg fik snakket med en af dem, men han kunne stort set kun lidt tysk?! Og så er det jo skidt, at jeg er meget dårlig til det sprog :-) Der er faktisk mange hernede, som taler lidt tysk, ”wasser” ”sonne”, og vi har ingen anelse om hvorfor.

Ellers går det bare helt fint! Vejret var begyndt at falde lidt i temperatur og vi var endda helt nede under 20 grader om natten – men så tog vejret lige revanche med 37 grader i dag. Sommeren kan her i Kosovo vare helt til slutningen af oktober, så varmen slipper vi nok ikke lige af med foreløbig :-)