Udenfor lejren!

Først og fremmest, tak for kommentarer! Altid hyggeligt med lidt fra hjemmefronten – bliv endelig ved :-)

Så blev det endelig mandag, hvilket betød, at jeg ikke længere var på brandberedskab. Herligt! Så kunne jeg endelig komme udenfor lejren og se mig lidt omkring i det kære Kosovo!
Vi havde, som tidligere nævnt, fået til opgave at fælde nogle træer langs en af de bjergveje, som vores estiske deling patruljerer ofte. Det skal lige nævnes, at vi har en estisk deling på ca. 25 mand, som er tilknyttet DANCON KFOR, dvs. de bor også i vores lejr. Da vi så fik sneget os af sted op i bjergene, gik det lystigt for sig. Jeg fik selvfølgelig knipset bunker af billeder, da udsigten bare blev flottere desto højere man kom op ad. Da vi efter ca. en times kørsel på nogen af verdens dårligste veje, samt et par forkerte veje, ankom vi til stedet. Vi var 4 mand af sted i to GD’er (Jeep-lignende køretøj på billedet), og det arbejde vi så foran os, ville ca. tage os 2 dage at klare. Så vi måtte pænt vende om og køre hele vejen hjem igen for at rapportere, at opgaven krævede lidt flere mand end vi lige havde fået informeret om ;-)

Det er jo en fair sag, når opgaven bliver for stor, så vi blev i stedet sendt af sted ud til et andet bjerg, hvor MASK (Maskin-sektionen hos IGR) var i gang med at hjælpe franskmændene med at grave en masse volde til deres skydebane. Der var ikke meget arbejde for os deroppe, så vi blev bare og underholdt dem lidt. Herefter kørte vi et smut igennem Mitrovica by, hvor vi fik krydset den berømte bro, hvor alle optøjerne og balladen mellem albanerne og serberne fandt sted i 2004. En bro, som er bevogtet af en fransk deling og bunker af det lokale politi – døgnet rundt. Det er denne bro, som er skillelinjen mellem serberne og albanerne, så derfor er der stor kontrol af hvem der krydser broen. Det skal nævnes, at hvis der bliver en demonstration i Kosovo igen, som den i 2004, så vil Mitrovica-broen endnu engang være nøglepunktet for alle optøjerne. Efter vores lille sightseeing sluttede dagen.

Tirsdag morgen skulle én fra MASK op igen til franskmændenes skydebane med deres læssemaskine, og da han skulle derud helt mutters alene, skulle der selvfølgelig være en eskorte – og det var selvfølgelig en opgave for min sektion! Tre af os havde fået den formidable opgave at ”bare være der, så han ikke er der alene”, hvilket betød vi skulle kigge på en læssemaskine stable jord fra 08 til 16?! Da kl. blev 09.30 og vi allerede havde kigget ud i luften næsten to timer, så kørte to af os ind i lejren, hentede madpakker, 3 feltsenge og et solsegl. Da vi kom op på bjerget igen, slog vi sengene ud, satte solseglet op mellem de to GD’er, for derefter at spise vores madpakker. Herefter stod den på ren afslapning, og et par blundere, for ikke at snakke om mange ;-) Kl. 15.30 kørte vi ind igen med gutten i læssemaskinen – et ganske afslappende dag. Skal nævnes, at jeg havde problemer med at falde i søvn om aftenen ;-)

Det var meningen, at vi skulle gentage samme procedure som dagen før, men vi blev vist enige om, at det var rent ressource spilde. Så i stedet skulle vi lave lidt optælling inde i lejren om formiddagen. Efter frokost kørte vi så derud igen, for ”bare at være der” indtil kl. blev 16. Vi tog dog ikke feltsengene med, så vi måtte nøjes med at blunde lidt i bilen. MASK havde også to andre ud for at grave grøfter et sted nede i byen, hvor der var mange lokale som tilskuere. Her opdager de så en tre mand, som går rundt med geværer på ryggen, som for det første kan virke ret foruroligende. Det skal dog nævnes, at et våben for de lokale her i Kosovo er bare noget man har. De viste ingen form for aggressivitet og var egentlig bare interesseret i vores arbejde. Det er selvfølgelig noget vi tager meget seriøst i KFOR, så det blev rapporteret ind. Det var bl.a. derfor, at selvom der var mennesketomt oppe på den franske skydebane i bjergene, så var det nok bedst, at han ikke kørte alene rundt deroppe, ham MASK-gutten. På vej ned af bjerget kl. 15.30 mødte vi en del børn og ældre mennesker, som vi gav de flasker vand, som vi alligevel ikke skulle bruge. De får nærmest julelys i øjnene, da vand er en mangel hernede lige i tiden. Især for de folk, som bor og færdes oppe i bjergene. Så det var rart med følelsen af at man kunne hjælpe lidt til.

I dag har jeg så været et smut på vores egen skydebane, hvor jeg fik indskudt mit våben. Igen en skydebane i bjergene, og når man skulle ned og se på skiven, om man havde ramt, så trak det tænder ud, når man skulle op på skydepladsen igen! Så det var god motion ;-) Derefter kørte vi af sted for at mødes med MASK og KONST (Konstruktions-sektionen i IGR), som var i gang med at renovere en bygning på en skole. Det var bl.a. taget der skulle skiftes samt nye møbler skulle installeres. De har skolestart på mandag, så projektet skal være færdigt inden da. Omkring os rendte der nogle børn rundt og var vældig interesseret i hvad vi lavede. Nogle af os af havde madpakker med, så børnene fik et par æbler derfra. Så blev de helt glade og kaldte os ”DANISH!” hele tiden. Jeg fik snakket med en af dem, men han kunne stort set kun lidt tysk?! Og så er det jo skidt, at jeg er meget dårlig til det sprog :-) Der er faktisk mange hernede, som taler lidt tysk, ”wasser” ”sonne”, og vi har ingen anelse om hvorfor.

Ellers går det bare helt fint! Vejret var begyndt at falde lidt i temperatur og vi var endda helt nede under 20 grader om natten – men så tog vejret lige revanche med 37 grader i dag. Sommeren kan her i Kosovo vare helt til slutningen af oktober, så varmen slipper vi nok ikke lige af med foreløbig :-)

Så blev det søndag!

Hej derhjemme! Så er der gået et par dage siden sidst, og der er nok en masse at skrive hjem om, dog ikke de store nyheder. Normalt betegnes søndag som en fridag, men her i lejren, har man jo aldrig rigtig fri. Dvs. vi har stadig alt vores materiel, som skal tælles op – og vi har en deadline der skal holdes, så desværre var vi nødt til at bruge dagen i dag på det også. Vi mødte selvfølgelig til direktørtid, så vi har haft stor mulighed for at sove længe her til morgen ;-)

Det helt unikke ved søndag, er at Camp Olaf Rye (Navnet på vores lejr, også forkortet COR) har KFORs bedste brunch! Fra kl. 09 åbnes der for dørene til en kæmpe brunch, hvor man kan få alt hvad hjertet kan begære. Her kan bl.a. nævnes alle mulige slags brød, lækkert laksebord, æg og rejer, salat i alle farver og varianter samt en masse andet. Der er selvfølgelig også den klassiske engelske morgenmad, scrambled egg med bacon og pølser. Til dessert kan man nyde omkring 20 slags små forskellige kager, vafler, trøfler og alt hvad den søde tand ellers ønsker. Vi har ca. 125 gæst- ID-kort til COR, dvs. soldater fra andre lejre i området, kan komme på besøg i vores lejr, og så får de et gæste-ID. Til hverdag bruger vi nok en 20-30 gæste-ID om dagen – om søndagen er alle 125 gæste-ID i brug, mens der holder en lang kø af biler udenfor, som bare venter på en ledig plads i lejren, så de kan komme ind og nyde brunchen. Det er ikke for sjov, at de siger vi har KFORs bedste brunch ;-)

Ellers går det hele bare derudaf. Jeg har stået i baren stort set hver aften, men i dag ville jeg lige have en fridag. Jeg skal jo også lige slappe lidt af og bruge tiden på lidt andet :-) I morgen giver jeg min brandvagt videre til den næste mand, så nu har jeg endelig lov til at forlade lejren – hvilket vi så også gør i morgen. Vi har nemlig fået en opgave, der lyder på at fjerne nogle træer, som ligger i vejen for vores estiske venners patruljering. Så vi skal derud med motorsav, og så ellers bare klø på med rigtig ingeniør arbejde. Et lille stykke arbejde, men jeg nyder nu bare, at vi skal ud og se os lidt omkring :-)

Det har været forholdsvis køligt i dag, da temperaturen kun nåede 28 grader i skyggen. Der var overskyet det meste af dagen, men vi fik dog alligevel ingen regn. Både i går og i forgårs rundede vi henholdsvis 41 og 43 grader. Det har ikke regnet her i Kosovo i over 20 dage, så det er ekstremt tørt i området. Derfor opstår der også mange ildebrand rundt omkring, som KFOR støtter med at slukke, hvis det ligger tæt på beboer områder. KFOR har dog kun været af sted en enkelt gang, dog røg ingen ingeniører af sted.

Ellers er der ikke andet end at sige fortsat god søndag til alle jer derhjemme :-) I kan lige få et par billeder fra dagens beskæftigelser:

Brandmand, dyrepasser og bartender?

Så kommer jeg lige med en lille opdatering igen. Der er stortset sket noget nyt hver eneste dag, så jeg kunne skrive utroligt lange breve, men jeg vil dog skåne jer lidt :-)

Nu kan det være, at overskriften undrer Jer en lille smule, men lige i tiden er jeg brandmand, dyrepasser og bartender. Og så soldat i fritiden ;-) Nej, jeg må hellere lige forklare lidt:

Mandag morgen kl. 08 overtog jeg og 3 andre brandvagten, og så er det os, som har tjansen indtil næste mandag. Da jeg er uddannet røgdykker, så består én af mine opgave i at være på et 5-minutters beredskab, hvis der skulle opstå brand i lejren. Det betyder dermed, at man ikke kan forlade lejren, og man konstant går rundt med en radio på sig, så man er klar til at rykke ud med det samme. Derfor har vi været på et par brandøvelser, som virkelig giver sved på panden i den her varme. Øvelserne kommer uanmeldt over den store højtaler, som kan høres over hele lejren. Herefter skal vi bare løbe i fuld fart ned til brandstationen, i tøjet og derefter rykke ud. Kravet er, at branden er slukket indenfor 15 min, efter at alarmen har lydt over højtalerne.


Da ingeniørerne altid har været friske folk, så er der nærmest ingenting der sætter grænser for vores påfund og skøre ideer. Nu er det sådan, at her i Kosovo lever der bunker af skildpadder! Så for nogle år tilbage blev der fanget et par af disse søde padder - derefter lavede ingeniørerne en fin lille skildpadde-gård, hvor der både var en hule til dem, et lille halvtag samt masser af græs og planter. Denne lille flok af skildpadder er så blevet øget efter hold efter hold, og os Hold 17 står nu i dag med 11 herlige skildpadder. Den sidste er vi som ingeniører meget stolte over, da den er selv-avlet og lever i bedste velgående ;-) Det er så her, hvor jeg kommer ind i billedet, da jeg er blevet officielt skildpadde-passer sammen med to andre efte eget ønske. Vi skal sørge for vand og mad til dem, og jeg kan fortælle, at de nærmest overfaldet to store salathoveder her den anden dag. Vi har samtidig været igang med at veje dem, og den tungeste krabat vejede næsten 2,5 kg. Den mindste, som er den vi selv har avlet, har vi døbt Tode - han vejer kun 135 gram, men æder næsten dobbelt så meget som de store! Han er en lille frækkert med masser af selvtillid, så han holder sig ikke tilbage :-)

Da vi her i lejren har to messer, som er noget af det fineste lejren overhovedet kan byde på. Den ene messe er for officierer og derover, mens vores messe er for konstabel-gruppen. Den går under navnet "Gimle" og er blev bygget på Hold 3 eller lign. Den er blevet behandlet med stor respekt og pyntet med alt muligt - lige fra bannere til gamle våben og udrustning fra 2. Verdenskrig. Den er super flot lavet med bar, poolbord, dart og masser af musik. Som det helt unikke ved disse messer, så er det de eneste steder, hvor det er tilladt at nyde alkohol! I fredags var der møde for alle konstablerne, hvor der skulle findes en bestyrrelse. Der var desværre ikke mange, som mente de havde tiden eller lysten til at stå for det, men der blev til dog valgt et par til bestyrrelsen. Folk vil meget gerne holde traditionen høj mht. "Gimle", men ikke mange ville stå på den anden side af baren. Da jeg altid har haft lyst til at prøve og være bartender, så tænkte jeg da, at dette var den perfekte chance for at prøve. Heldigvis var min makker fra ingeniørerne også interesseret, så vi gik hurtigt igang med at købe vare ind, oprette medlemskaber og ellers forberede det hele. Dagen efter, altsø lørdag aften, åbnede vi baren med god succes. Det franske kompagni, som vi har boende i lejren, havde en fødselar, som selvfølgelig skulle fejres af alle hans venner. Det var ligesom starten på en god aften, og så småt kom esterne også (som har en deling i lejren), hvor til sidst også kom en del danskere. Med et overskud på 350 euro på den første aften, så måtte det siges at være en succes. Hertil stod jeg så også i baren søndag og mandag aften, hvor vi igen så småt fik gang i den gode gamle "Gimle". Det skal hurtigt nævnes, at i går aftes var der en band, som kom og spillede udenfor på den store appel-plads vi har. Her var vi selvfølgelig hurtigt nede på pladsen med øl og sodavand, da vi havde fået tilladelse til at servere under koncerten. Vi sluttede selvfølgelig af i messen senere på aftenen til folks store tilfredsed. For god ordens skyld, skal det nævnes, at der max må drikkes 2 genstande pr. mand pr. dag. Så det er mere god stemning og hygge end vild fest og ballade selvfølgelig. Jeg drikker ikke selv, selvom vi gerne må det bag baren også - men jeg synes bare det er kanon at servere for andre, så de på den måde kan nyde deres aften :-) Og jeg keder mig skam heller ikke, da man hele tiden får hilst på en masse nye ansigter. Så det er bare kanon, det er en ren fornøjelse at stå bag disken! :-)

Det var vist lidt for denne gang! Ren operations-mæssigt har vores maskin-sektion her i Ingeniørerne været ude og grave nogle grøfter til de lokale, som de kan nyde godt af. Ellers går dagene med det ovennævnte, samt optælling af alt det materiel vi netop har overtaget fra Hold 16. Varmen er stadig helt i top, så vi arbejder selvfølgelig i et tempo, hvor alle kan følge med. Anbefalet liter vand har nogle af dagene været oppe på 10 liter, så det er selvfølgelig vigtigt, at vi holder de nødvendige pauser. Det er dog lidt af en skam, at jeg endnu ikke har været udenfor lejren, men humøret er skam stadig 120% højt - og selvfølgelig skal tiden nok komme, hvor jeg også kommer ud og får hilst lidt på de lokale. Der hersker stadig idyl og glade dage her i Kosovo, så det er selvfølgelig positivt for missionen. Herunder glæder jeg mig også til at kigge forbi den amerikanske lejr samt den østrigske, som skulle have super billigt IT-udstyr. Så på den anden er det vist godt nok, at jeg lige når at få løn inden vi skal på visit der ;-)

Masser af hilsener fra Simon

Efter et par dage..

Hey derhjemme! Nu har jeg tilbragt et par dage hernede i varmen og indtil videre lover det rigtig godt. Vi har hver dag haft mellem 35-40 graders varme, så vi får ikke lavet så meget igen. Det er ganske almindelig lejr-arbejde vi genopretter, da de tidl hold havdet sløset med et par ting. Så indtil videre bevæger vi os ikke rigtig udenfor lejren, desværre :-(

Helt stille og roligt har det bestemt ikke været! Jeg var på vagt i hovedvagten i går fra kl. 08 til 08 i dag. Da vi skal have en fast mand ude ved bommen, så fik man rigtig fornøjelsen af at svede alle livets glæder ud. Så var det rart når ens bom-vagt på 2 timer var overstået, så man kunne komme ind i buret og sidde med dejlig air condition :-)

Da der var bryllup nede i midten af byen Mitrovica (som er den store by tæt på vores lejr, ca. på str. med Aarhus), så skulle det selvfølgelig fejres af det lokale. Derfor har de en tradition, hvor de uden kvaler skyder skarpe skud op i luften. Og det er lige fra enkelt skud til 7-skud byger - og det er bestemt ikke noget vi nyder, så vi er meget opmærksomme på dette. Senere på natten kom en fransk patrule hjem og da de skulle aflade ved hovedvagten (Vi kører altid med ladte våben udenfor lejren), så lykkedes det én af dem og skyde 3 stk vådeskud. Det var en rigtig dejlig følelse at stå 20 m derfra med ryggen til. Konsekvensen af denne forseelse ved jeg ikke, men franskmændene ser bestemt ikke let på sådan en ting.

Da jeg jo også er røgdykker er jeg en del af brandholdet, som skal være klar hvis der opstår brand i lejren. Vi skal samtidig ud af lejren, hvis der opstår brande i nærheden af vores lejr - og i den her varme, så sker det faktisk let. I skrivende stund er der brand i udkanten af Mitrovica, så jeg er faktisk på et 30 minutters beredskab. De anbefaler vi får sovet lidt, så det vil jeg gøre efter denne besked :-)

Et par action-fyldte dage er overstået, hvor alt er nyt for os og varmen næsten slår os ihjel. Jeg glæder mig til at komme lidt udenfor lejren, både for at hilse på de lokale, men også se de andre KFOR-lejre, som ligger i området. I må have det godt derhjemme allesammen :-)

(Det er her vi har værelser. De kaldes FAB'er, som består af rækker af containere indrettet til at bo i.)

(Ingeniørernes FAB-gang, hvor vi har fælles bad og toilet for enden af døren)

(Her er så mig og min roomies FAB. 2 senge, 2 skabe og et bord - herligt! Alle ingeniører har dog air condition i modsætning til næsten alle de andre i lejren. Så det nydes i stor stil :-))

(Ingeniørernes fælles-rum med LAN-forbindelse, bordfodbold, fjernsyn, dvd og playstation. I baren har vi køleskabe med vand, slik og sodavand. Og så selvfølgelig er der også air condition heroppe. Kanon sted at slappe af når det bliver for varmt)

(Og her er vores biograf så - lavet ud af sæder fra en bus. Dertilhørende omkring 100 dvd-film, hvis man nu skulle kede sig!)

Klar til at tage afsted!

I skrivende stund er der små 6 dage til jeg tager afsted til Kosovo i 6 måneder, udsendt som stolt Ingeniør ;-)

Jeg har valgt at hoppe med på dillen og oprette sådan en fin blog, så folk derhjemme kan følge med i hvordan det går. Jeg vil forsøge at holde den opdateret så meget som muligt, men det kræver selvfølgelig også, at vi oplever noget der er værd at skrive hjem om ;-) I vil ikke kunne kontakte mig pr. telefon eller SMS, så brug endelig "Kommentar"-systemet her på bloggen (Tryk på "Kommentarer" under den enkelte nyhed) eller send en e-mail. Det varmer altid at få en hilsen derhjemme fra!

Ellers går jeg så småt bare og venter på at komme afsted. Jeg har stortset pakket det hele, så det gælder bare lige om at nyde de sidste par dage herhjemme inden det går løs. Nu er Kosovo ganske fredeligt, og vi regner ikke med, at der vil ske de store uroligheder hernede. Den største fjende lige i tiden er varmen, da Kosovo har en af deres varmeste somre i årtier med temperaturer op over de 40 grader. Så det skal nok blive en kamp i sig selv :-)

Ellers har jeg bare at sige held og lykke til alle derhjemme, hvad I end foretager jer!

Mange hilsener,
Simon