Så går turen endelig hjem af. Mens den første 1/3 forlod Camp Olaf Rye i går, så må alle andre væbne sig med tålmodighed. I morgen, fredag, smutter så endnu en 1/3 af lejren, og så må de sidste af os se frem til søndag, hvor det sidste af Hold 17 er på vej hjem. Hold 18 er stort set

ankommet og allerede i fuld gang med at sætte deres præg på dagligdagen i Kosovo. I denne periode hvor vi roterer to hold, så foregår der selvfølgelig en masse overdragelse, hvor man fortæller alle guldkornene videre, så næste hold kan bruge vores erfaring til noget og løse kommende problemer bedre. Selv har jeg ikke meget der skal overdrages, og da min afløser først kommer i morgen, så har mine dage været ganske afslappende. Vi er alle flyttet ud af vores FAB’er, som er blevet overtaget af det nye hold – vi sover nu i én stor pærevælling oppe i vores fælleslokale – meget lejrskoleagtigt, så det er ganske sjovt :-)
Når jeg ser tilbage på min tid i Kosovo, så har den været fuld af både positive og negative oplevelser og erfaringer. Jeg fortryder på ingen måde, at jeg tog af sted for 6 måneder siden, så

på den måde er tiden ikke spildt. Nu er man selvfølgelig ved at være godt træt af det hele, så alt hvad man har i hovedet er at komme hjem til lille Danmark. Om et års tid har jeg nok glemt alle de negative ting ved Kosovo, og så får jeg måske lyst til at tage af sted igen en gang. Det er i hvert fald ikke udelukket, dog er det helt sikkert, at det bliver ikke som ingeniør, men i en anden stilling, hvor jeg har lidt mere ansvar og uddannet til noget, vi kan bruge til noget hernede :-) Det store spørgsmål er jo også, om KFOR overhovedet er en mission mere om et års tid. Selvstændigheden er lige om dørene, hvor det seneste nye siger, at erklæringen kommer på søndag. Der er stadig mange, som tvivler på dette og forventer at erklæringen først kommer i marts. Personligt tror jeg selv på at Kosovo

bliver selvstændigt, men hvornår det bliver officielt, er der ikke mange, der kan svare på. Om hele selvstændigheden, officielt eller ej, så er der ikke meget der tyder på, at vi vil opleve protester og uroligheder, som tilbage i 2004. Måske er Kosovo på den rette vej med fred mellem Kosovo albanere og serbere, men det er et forhold der skal passes om, da situationen stadig er meget spændt mellem de to nationaliteter. Vi håber da i det mindste at de finder ud af at enes, så de kan få Kosovo på rette køl.
Ellers vil jeg bare sige mange tak til dem som fulgte med på bloggen, det har været en fornøjelse at læse kommentarerne hjemmefra. Så nu vil jeg læne mig tilbage og vente på tiden går, så vi kan komme af sted hjemad :-)