Hej igen derhjemme. Det er efterhånden ret lang tid siden, at jeg sidst har skrevet her på bloggen. Undskyldningerne er mange, til dels sker der ikke så forfærdeligt meget nyt, som er så meget værd at høre om – og samtidig kan det være lidt besværligt, at lave de her blog-indlæg, fordi vi netop ikke er tilsluttet internettet på vores bærbare computere. Og så må vi jo deles om de 6 internetmaskiner, som 310 soldater har til fælles brug! Heldigvis har vi en computer oppe hos ingeniørerne, som er lidt lettere at komme til. Det ville dog under alle omstændigheder være lettere, hvis vi selv kunne komme på nettet på bærbaren, men det har jo selvfølgelig en del ulemper, hvilke jeg egentlig kun er enige med – nemlig at folk nærmest lever foran bærbaren :-)

Den føromtalte sprængningsdag gik uden problemer i anden omgang. Vejret var godt og vi brugte en god del af dagen oppe på toppen af bjerget. Der er desværre ikke så mange billeder at vise, da vi optog det på video i stedet. Det må i vente med at se til jeg engang kommer hjem. Det var nu meget sjovt lige at lege sprængningsekspert for en dag :-)

I lørdags var der dømt idrætsdag for stabskompagniet. Disciplinerne hed fodbold, hockey og bordtennis. Hos os ingeniører vrimler det ikke ligefrem med folk, som gerne vil dyrke sport – så det gav da selvfølgelig bare plads til os andre, hvilket endte med jeg deltog aktivt i alle 3 sportsgrene :-) I fodboldturneringen røg vi ud i gruppespillet, selvom vi nu kæmpede bravt. I bordtennis kom jeg i semifinalen, men røg så ud der. Modstanderen var stabskompagniets NK (Næstkommanderende som overtager styringen i kompagniet når chefen ikke er til stede), som jeg dog vandt over i gruppespillet, men tabte så den anden kamp, desværre.. ;-(

I hockey satsede vi stort, for vi mente selv at vi havde en god chance for at komme langt i turneringen. Vi kom i finalen uden de helt store problemer, men der var nerver på, da det blev finaletid. I kampen fik vi smidt én mand ud til næste scoring, hvorefter vi var bagud med 1-2 kort før tid. Vores modstandere gik selvfølgelig i forsvarsposition, indtil den kære Arvidson fik scoret det forløsende udligningsmål, så der atter var spænding i kampen. Derefter, 15 sekunder før slutfløjt, fik jeg muligheden for et skud og satte den pænt ind bag målmanden til stor jubel for ingeniørerne. Så med en sejr på 3-2 kunne vi kalde os selv for ”Stabsmestre” i hockey ;-) Herefter gav vi os selv nogle klap på skulderen og tog derefter et velfortjent bad. Om aftenen var der lagt kød på grillen, is til dessert og hygge for hele stabskompagniet. Der var selvfølgelig også en præmieoverrækkelse , hvor vi fik en velfortjent plastikpokal, som symbol for vores gode hockey evner ;-) Aftenen sluttede vi selvfølgelig af på Gimle, hvor der blev hygget, som var det en ganske almindelig lørdag aften hjemme i kære Danmark. Kanon dag med masser af sport, god mad og folk i festligt humør!

Vi marchtræner stadig en gang om ugen. Jeg skulle have gået i fredags, men da jeg havde brandvagt, blev der udsat. Så her i mandags tog Arki (En 42-årig gammel herre, som er en genganger fra sidste hold. Han tilgik os panseringeniører (PNIG, min sektion), da vi ankom til Kosovo) og jeg på en stille og rolig vandretur på 14,5 km, hvor vi kom godt op i bjergene og kigge lidt. En ganske hård tur, som vi skal gå med minimum 10 kg oppakning næste gang. Jeg har dog magiske evner til slet ikke at få vabler, selvom mange andre døjer kraftigt med dem, hvoraf en enkelt røg en tur på krykker efter en marchtur.

Ellers går det – endnu engang – bare ganske stille og roligt. Sommeren fik revanche i starten af ugen, hvor vi ramte lidt over de 30 grader i skyggen. I går regnede det så, mens det var overskyet i dag med en temperatur på omkring 10-15 grader. Det er intet under, at ens krop slet ikke kan vende sig til klimaet med dette svingende vejr :-) Om en uge smutter de første 3 ingeniører på leave, så nu er vi ikke fuldtallige før januar. Jeg dumper ned i Aalborg d. 28. november og smutter så af sted igen d. 19. december, så jeg kommer til at holde både jul og nytår sammen med gutterne. Det skal nok blive en oplevelse – tiden flyver dog af sted når man er hernede, så jeg kan nu ikke mærke, at jeg snart har været her i 1½ måned. Kan I have det rigtig godt derhjemme :-)

Mange hilsener herfra!

Er sommeren allerede slut?

Hej igen! Som regn fra en skyfri himmel har vi på under en uge gået fra sol og sommer til koldt efterår. I onsdags fik vi vores første rigtige regn, hvor der stod ned i stænger hele dagen. En kraftig regn i Danmark er en almindelig regn i Kosovo – det fandt vi i hvert fald ud af i onsdags. Og så tænker I måske derhjemme, at der sikkert stadig var en lun temperatur i luften – men næh nej, vores termometer var nede og vise kun 8 grader midt på dagen! Så skulle man pludselig finde de langærmede trøjer frem eller i hvert fald holde sig indendørs, hvis man ville holde varmen. Vi havde heldigvis ikke så mange opgaver denne regnfulde dag, men ellers har vi selvfølgelig vores gode regntøj, som holder én tør et godt stykke tid :-)

Så blev det torsdag, og vi skulle ud og bortspringe gammel ammunition sammen med franskmændene. Vi startede forholdsvis tidligt ud kl. 08, vejret så ganske fint ud, så de fleste af os beholdte sommeruniformen på og tog lidt ekstra tøj med for en sikkerhedsskyld. Vi skulle mødes med franskmændene udenfor deres KFOR-lejr, som ligger en ti kilometer fra vores egen. Her blev vi så samlet op, og efter et par pæne hilsener, kørte vi af sted. Vi skulle åbenbart op på et bjerg, som lå en god times tid fra lejren, hvor vi havde sprængningstilladelse, så vi ikke generede de lokale. Det var så også her, at vi oplevede en masse stejle bjergveje, som satte vores terrængående køretøjer på en prøve. Nogle gange lå køretøjet næsten vandret, pga. så stejle var nogen af vejene. Da vi så ankommer på toppen af bjerget, måler vores GPS en højde på lidt over 1500 meter - og vi holder midt i en sky! Vi kunne se lidt sne rundt omkring og temperaturen var køleskabstemperatur. Der blæste en kraftig vind, så det hele føltes som 10 minus grader. Lidt specielt at opleve sådan en kulde, når man bare for 5 dage siden havde svedt i 35 graders varme! Når vi skal udføre sådanne sprængninger langt væk fra alting, så skal der være mulighed for evakuering af helikopter, hvis der skulle ske en ulykke. Og pga. det dårlige vejr, kunne helikopteren ikke lande. Så vi måtte pænt vente en lille times tid, for at se om vejret ville blive bedre. Så vi gik lidt rundt på bjerget og fik nydt den fantastiske udsigt – og selvfølgelig taget et par billeder, som I da heller ikke skal snydes for :-) Vi søgte dog hurtigt ind i køretøjerne igen, da vi ret hurtigt fik røde næser og frosne ansigter. Pludselig fik vi den melding, som vi frygtede – dagens sprængning blev aflyst pga. vejret. Øv! Vi aftalte med franskmændene, at prøve igen på mandag, så der må vi håbe, at vejret holder.

I de danske missioner i både Kosovo og Afghanistan afholder man en fire gange årligt begivenheden DANCON MARCHEN. En march hvor man skal oppakke med mindst 10 kg og derefter gå 25 km. For at sørge for alle kan bestå denne fine march (Og selvfølgelig uden skader), så er alle enhederne i lejren gået i march-træning. Så alle os 5 fra ARPI samt 2 fra CAMP gik af sted kl. 09 – en tur rundt i terrænet omkring lejren på 13 km. Det var valgfrit om vi ville have oppakning med, dog skulle alle have våben med. Der var kun to stykker som tog en 5 kg oppakning med, resten af os gik uden – man skulle jo lige finde ud af, hvor god march-form man var i :-) Selvom jeg hader march, og finder det ganske uinteressant, så var det en rigtig hyggelig tur, som varede en små to timer. Vi fik set lidt flot natur, hilst på lokale børn, som strømmede ud til vejene, når vi kom gående forbi og så en masse hyggesnakken. Alle 7 kom igennem turen uden de store problemer, så det var jo, som det skulle være :-)

Senere i aften har vi udfordret NSE (Nationalt Støtteelement, en enhed i lejren der bl.a. står for levering af post mellem Danmark og Kosovo) til en omgang hockey ovre i hallen. Så der regner vi selvfølgelig med at vinde uden problemer :-) I dag har det været overskyet det meste af dagen med en 15 grader, men når solen først kigger frem, så varmer den kraftigt. Vi har et par folk, som har været i Kosovo på tidligere hold, og de siger, at pludselig er det sommervejr igen. Det kan komme i perioder, så vi håber ikke at sommeren er helt afskrevet fra programmet endnu. Ha’ det rigtig godt derhjemme :-)

S'janten kan vel også blive træt? ;-)

Stille og roligt

Hej derhjemme! Det er desværre ikke hele tiden der sker noget nyt, så vi har efterhånden allerede fået rutine i hverdagen. Her i weekenden fik vi det første uvejr i over 25 dage, og det gik ikke helt stille an. Heldigvis kom det omkring midnat, hvor alle stort set var gået i seng. Kæmpe glitrende lyn efterfulgt af nogle kæmpe brag af tordenvejr, så gik der ikke mere end 5 minutter, så var vi alle samlet ude på gangen – vi troede helt sikkert, at nu blev lejren bombet! Men nej, det var bare tordenvejret oppe fra bjergene af, som var så kraftigt, at ens skabe inde i vores FAB’er rungede. Bygningen begyndte at ryste hver gang et brag kom, så det var lidt spændende endelig at få lidt nyt vejr. Efter en 20 minutter stoppede tordenvejret og det småregnede vist bare en smule i løbet af natten.

Lørdagen efter brugte 4 af os ude på den samme skole, hvor vi var ude og kigge tidligere. Da vi kørte af sted regnede det kraftigt, men det stoppede da vi kom derud og holdt ellers tørt resten af dagen. Vi var herude hele dagen, hvor der blev gravet ude til 4 containere, som børnene skulle bruge som lokaler på skolen. Det var ikke helt så let en opgave, som vi først troede. Jorden var hård som tørret ler, og rendegraveren vi havde med kunne næsten ikke klare opgaven. Så det tog noget tid! Imens alt arbejdet foregik blev vi invaderet af lokale børn, som synes det var nok så spændende at kigge på hvad vi lavede. De var så interesseret, at de stort set fulgte med hele dagen (De må virkelig kede sig heroppe de kære børn..!) De havde dog ikke meget respekt for faren ved at løbe rundt tæt på en stor 8 tons maskine, så vi måtte hele tiden bede dem om at flytte sig og ikke stå i vejen. Ellers fik vi da et par korte samtaler med dem, og de synes det var vældigt sjovt, at ”DANISH!” var i gang med at arbejde på deres skole. Det skal siges, at de var fuldstændig vilde med ”Fotografiii”, så de samledes i flok, hvis vi tog kameraet op af lommen. Det endte dog med at blive en rigtig hyggelig dag med madpakke og det hele, samt tørvejr og overskyet – perfekt arbejdsvejr – og så nåede vi selvfølgelig opgaven og var inde kl. 17.30.

Her i Kosovo har vi jo også lønningsdag! Så hvad er bedre end en shoppetur i hovedstaden en søndag? I den danske lejr har vi en shop, kaldt den dansk PX. Her kan vi købe alle de småting, som tandpasta, shampoo, slik, sodavand og så ellers et udvalg af kameraer, ure, solbriller osv. Hovedstaden i Kosovo hedder Pristina og er lidt større end København. Her ligger KFOR’s hovedkvarter kaldt MAIN, hvor alle lande, som repræsenterer KFOR, har en PX-shop liggende. Så en shoppegade kun for soldater, med billige, moms-frie ting og sager med alt hvad hjertet kan begære. Da kun to af os ikke havde været i MAIN før, så smuttede vi to af sted sammen med vores gruppefører, for at udforske lidt. Det gjaldt om at være lidt bagklog her, for fx i den østrigske PX kunne man købe billig elektronik. Den franske PX bød på mærkevare-ure, mens fx den amerikanske PX solgte mærketøj for en slik. Den skandinaviske PX havde billig parfume, så man kunne hurtigt købe sig fattig. Jeg endte med at komme hjem til lejren med et par nye smarte Oakley solbriller, Panasonic høretelefoner samt et par Logitech højtalere til bærbaren. Jeg fik også købt to par lækre svedbeskyttende X-Socks strømper, et par tynde t-shirts med trykket ”Danish Army” samt et par småting med præget med KFOR-logoet. Alt i alt en god dag, hvor jeg fik brugt lidt knaster, men det skal der jo også til en gang imellem :-)

Så er det herlige sket, da vi nemlig har fået 5 nye små padder! Det var rent tilfældigt, at vi opdagede dem, for de er så små, at de kan være i en tændstikæske (Og de er jo ligeså godt sløret som os!). Det er vaskeægte selv-avlede skildpadder - så nu skal man passe ekstra meget på, når man går rundt i skildepaddehaven, så man ikke træder på en padde. Det bliver spændende, at se hvor godt de kommer til at trives de små, da vi jo lige pludselig står med vinteren i hånden.

Ellers har vi fået den bedste nyhed af dem alle: Vi skal ud og bortspringe en masse gammel ammunition på torsdag, så der bliver virkelig noget at se frem til! Det bliver vores først reelle opgave for os ammunitionsryddere (ARPI), som min sektion hedder. Indtil nu og meget af den tid vi er hernede i Kosovo vil vi bare støtte CAMP med deres opgave indenfor lejren, samt støtte MASK med deres graveopgaver udenfor lejren. Min sektion er uofficielt nedlagt i Kosovo (Dog velfungerende i bl.a. Afghanistan, da der stadig forefindes masser af gammel ammunition og miner), så det er lidt trist, at vi for det meste bare skal lave ”slavearbejde” i lejren. Så er det rigtigt rart, at vi pludselig skal ud og lege med sprængstoffer ind imellem, så lige nu går vi rundt med julelys i øjnene indtil på torsdag! :-)

Det er begyndt at blive lidt køligere når solen går bag en sky. Så temperaturen har været omkring de 25-35 grader i skyggen de sidste par dage, alt efter hvor overskyet der har været. Vi kan allerede mærke at det er blevet småkøligt om aftenen, så det bliver spændende at se, hvor lang tid det varme vejr holder endnu. Ha’ det godt derhjemme! :-)